Skip to content

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i USA.

Senest opdateret 02-07-2020 07:07
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til USA frem til og med den 31. august som følge af COVID-19 pandemien. Det gør vi, fordi mange lande i øjeblikket indfører omfattende restriktioner med kort varsel for at forebygge smittespredning med coronavirus/COVID-19.

Hvis du rejser i udlandet, og du ønsker at komme hjem til Danmark, opfordres du til at gøre det nu. Du bør undersøge mulighederne for hjemrejse i dialog med dit rejse-, fly- og/eller forsikringsselskab.

Opfordringen gælder ikke for danskere, der er fastboende i udlandet. Hvis du har din hverdag i udlandet, er opfordringen, at du følger anvisningerne fra lokale myndigheder.

Læs rejsevejledningen for USA.

Information om konkrete restriktioner i USA opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i USA, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

 

Rejseråd til erhvervsrejse

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til USA som følge af COVID-19 pandemien.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Se yderligere information om indrejseforbud samt undtagelser under afsnittet Rejserestriktioner.

Det er op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Rejserestriktioner

USA har indført indrejseforbud for personer, der har opholdt sig i Schengen-området (inklusiv Danmark) samt UK (undtaget oversøiske territorier), Irland, Kina, Iran of Brasilien indenfor 14 dage forud for deres indrejse i USA. 

Du skal være opmærksom på, at de 14 dage bliver talt fra den dag man lander uden for Schengen-området. Altså ikke fra den dag du flyver fra et land i Schengen-området.

Der er flere undtagelser for indrejseforbuddet. Du kan få mere information om undtagelserne i bekendtgørelser fra Det Hvide Hus (læs mere her og her). Her finder du en liste over personer, som kan være undtaget for indrejseforbuddet.

Personer som er undtaget fra indrejseforbuddet skal foretage indrejse til USA udelukkende via udvalgte lufthavne. Find listen over udvalgte lufthavne på Department of Homeland Securitys hjemmeside.

Du kan kontakte den amerikanske ambassade i København på mail
CopenhagenNIV@state.gov, hvis du har yderligere spørgsmål til de amerikanske indrejserestriktioner.

Karantæneregler

Ved ankomst vil passagerer skulle gennemgå almindelig ankomstprocedure samt en helbredsscreening. Alle passagerer vil herefter blive instrueret til at fortsætte til deres endelige destination, hvorefter de straks skal gå i 14 dages hjemmekarantæne, jf. amerikanske myndigheders anvisninger. Find mere information på Department of Homeland Security og Centers for Disease Control and Preventions hjemmeside.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i USA på nationalt plan, men de amerikanske sundhedsmyndigheder opfordrer rejsende til at blive hjemme.

Se de amerikanske myndigheders anbefalinger vedrørende rejser internt i USA.

Nogle stater har indført lokale rejserestriktioner. Det gælder f.eks. staterne New York, New Jersey og Connecticut som kræver, at rejsende fra bestemte stater går i 14 dags karantæne. Restriktionerne gælder ikke, for gennemrejser under 24 timers varighed. Find mere information på staternes sundhedsmyndigheders hjemmesider for New YorkNew Jersey og Connecticut.

Find link til sundhedsmyndighederne i de enkelte stater.

Transitmuligheder

Det er muligt, at rejse i transit gennem USA, dog gælder ovenstående indrejserestriktioner også for transit. 

Man kan derfor ikke mellemlande i USA hvis man har været i et af de omfattede lande indenfor de seneste 14 dage inden ankomst til USA.

Der er indtil videre indført rejserestriktioner på landegrænsen mellem Mexico og USA og på landegrænsen mellem Canada og USA. Det betyder, at udenlandske rejsende kun kan indrejse i USA ved landegrænsen, hvis de opfylder kriterierne for essential travel. Find mere information på Department of Homeland Securitys hjemmeside, her og her.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i USA på nationalt plan. Der kan dog blive indført lokale udgangsforbud af staterne. 

Find link til sundhedsmyndighederne i de enkelte stater.

Forsamlingsforbud

Der er ikke indført forsamlingsforbud i USA på nationalt plan. Der kan dog være indført lokale restriktioner. 

Find link til sundhedsmyndighederne i de enkelte stater.

Mundbind

De amerikanske sundhedsmyndigheder opfordrer til at man bærer mundbind uden for hjemmet.

I nogle stater er der indført krav om mundbind på bestemte steder, f.eks. fødevarebutikker, apoteker og ved benyttelse af offentlig transport.

Find link til sundhedsmyndighederne i de enkelte stater.

Nedlukning/Genåbning

Der er store forskelle mellem staterne og vi anbefaler derfor, at følge informationen fra lokale myndigheder. 

Find retningslinjer for genåbning fra Det Hvide Hus.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Find anbefalinger fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

ESTA

Hvis du ikke kan forlade landet inden dit ESTA udløber, kan du kontakte de lokale immigrationsmyndigheder i det område, hvor du opholder dig, for at anmode om en 30 dages forlængelse. Det kaldes en anmodning om ”satisfactory departure”. Du kan læse om hvor og hvordan du søger om ”satisfactory departure” på U.S. Customs and Border Protections hjemmeside. Vi anbefaler dog altid, at du forlader USA inden dit ESTA udløber.

Midlertidig suspendering af visse immigrant og ikke-immigrant visa

USA har indført et midlertidigt immigrationsstop. Dette gælder ansøgninger om permanent opholdstilladelse til USA (green cards) samt visse typer af visum. Det midlertidige stop trådte i kraft den 23. april 2020 kl. 23.59 og gælder indtil videre til 31. december 2020. Der gælder flere undtagelser f.eks. vedrørende personer, der allerede opholder sig i USA, sundhedspersonale mv. Du kan finde mere information hos State Department og hos Det Hvide Hus her og her.

USA har indført midlertidigt immigrationsstop for visse non-immigrant visakategorier, herunder H1b, H2b, L samt visse typer af J visa. Det midlertidige stop gælder fra d. 24. juni 2020 og gælder indtil videre frem til 31. december 2020. Der gælder flere undtagelser, f.eks. for personer med kritiske funktioner relateret til COVID-19 indenfor sundhedsvæsenet, forsknings-, og fødevareområdet. Suspenderingen gælder ikke for personer, der allerede har et gyldigt H, J eller L visum. Du kan finde mere information hos State Department og hos Det Hvide Hus her.

Spørgsmål vedr. visum til USA henvises til den amerikanske ambassade i København på 
CopenhagenNIV@state.gov.

Udrejse af USA

Der er fortsat flyafgange mellem USA og Europa fra Atlanta, Boston, Charlotte, Chicago, Dallas, Detroit, Los Angeles, Miami, New York, Newark, Philadelphia, Raleigh (RDU) og Washington D.C. 

Vær opmærksom på, at der flyves til lufthavne som muligvis ikke længere har direkte fly til Danmark. Undersøg evt. muligheder for videre rejse med tog og bus. Der kan findes yderligere information om lokale forhold på de danske ambassaders hjemmesider.

SAS har fra juni genoptaget nogle af deres flyvninger til USA på ruterne København-New York-København og København-Chicago-København. Fra juli genoptages desuden flyvning på ruten København-San Francisco-København. For mere information se deres hjemmeside.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Personer, der ikke har dansk statsborgerskab, men som ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål.

Anerkendelsesværdige formål omfatter bl.a. det at have fast bopæl eller arbejde i Danmark.  

Læs mere om anerkendelsesværdige formål hos Rigspolitiet.

Spørgsmål om grænsekontrol, herunder vurderinger af, hvad der i konkrete situationer udgør anerkendelsesværdige formål, hører under Rigspolitiet.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board).

Mere information

Her kan du finde anbefalinger fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

You can find information from the Danish authorities about coronavirus/COVID-19 in English.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden eller et af konsulaterne i USA inden for almindelig åbningstid. Find kontaktinformationer på ambassadens hjemmeside.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i USA, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg krydse landegrænserne til Mexico og Canada?

Der er indtil videre indført rejserestriktioner på landegrænsen mellem Mexico og USA og på landegrænsen mellem Canada og USA. Det betyder, at udenlandske rejsende kun kan indrejse i USA ved landegrænsen, hvis de opfylder kriterierne for essential travel. Find mere information på Department of Homeland Securitys hjemmeside, her og her.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.