Skip to content

Information om Coronavirus/covid-19

3.6.2020  22:25

Information om coronavirus/covid-19

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i USA i forbindelse med udbruddet af coronavirus/covid-19.

Som det fremgår af Udenrigsministeriets rejsevejledning, er USA i kategorien GUL. 

Ambassaden følger løbende udviklingen i forhold til coronavirus/covid-19 i USA. Danskere bosat eller på rejse i USA opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og nedenstående informationskanaler: 

Nem adgang til vigtig information

Ambassaden opfordrer alle danskere i USA til at registrere sig på Danskerlisten og hente udenrigsministeriets app Rejseklar. Danskerlisten giver os mulighed for at kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvordan du bør forholde dig. Du tilmelder dig Danskerlisten her

Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/covid-19, kan du tage kontakt til den danske ambassade på telefonnummer: + 1 202 234 4300. Uden for ambassadens åbningstid er der mulighed for omstilling til Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på: +45 33 92 11 12. 

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen. På de danske myndigheders fælles informationssite www.coronasmitte.dk kan du finde information om coronavirus/covid-19. 

For yderligere information se også Udenrigsministeriets hjemmeside